Skriftstørrelse:
- 1 2 3 + Font size

Klik for at skifte skriftstørrelse

Redskaber
Søg
.
Services
March 30, 2010
CHMP's bivirkningskomité supplerer undersøgelser

Bayer opdaterer oplysningerne om en af sine p-piller i EU

Den positive risiko-nytte-profil er bekræftet.
København den 30. marts 2010: Bayer Schering Pharma opdaterer præparat- og produktbeskrivelsen 1 af Yasmin (drospirenon/ethinylestradiol) i EU ved at inkludere resultater fra fire epidemiologiske studier.
 
Efter Yasmin blev godkendt, finansierede Bayer Schering Pharma to omfattende sikkerheds- og observationsstudier (EURAS og Ingenix) på foranledning af de europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder. Disse prospektive kohortstudier påviste, at risikoen for VTE (venøs tromboembolisme) hos brugere af Yasmin er sammenlignelig med risikoen hos kvinder, der anvender kombinerede p-piller med levonorgestrel. Bayer Schering Pharma har til hensigt at opdatere de europæiske produktresumeer for Yasmin med disse resultater.
 
EU's bivirkningskomité (PhVWP) og det europæiske registreringsnævn for lægemidler til mennesker (CHMP) har desuden krævet, at to retrospektive studier (Lidegaard et al. 2009 og Van Hylckama Vlieg et al. 2009) inkluderes. Disse studier fandt frem til, at risikoen for VTE hos Yasmin-brugere ligger mellem den risiko, af p-piller med levonorgestrel og p-piller med gestagenerne desogestrel eller gestoden. Resultatet fra det ene af disse to studier er ikke statistisk signifikant. De forskere, der var ansvarlige for det andet studie (Lidegaard et al. 2009), samarbejder med CHMP's bivirkningskomité om en yderligere analyse af dataene, hvilket kan medføre efterfølgende opdatering af produktresuméet.
  
Siden lanceringen af Yasmin i år 2000 har Bayer Schering Pharma opdateret receptinformationen ved at oplyse om bivirkninger, der er rapporteret efter lanceringen af lægemidlet, herunder risikoen for VTE. Det vil fremgå af både de nuværende og de nye produktresumeer for alle kombinerede p-piller – inkl. dem, der indeholder drospirenon, desogestrel og gestoden – at VTE forekommer sjældent hos brugere af kombinerede p-piller, uanset hvilket gestagen de indeholder. Desuden vil det fremgå, at risikoen for VTE hos kvinder, der bruger kombinerede lavdosis-p-piller, er lavere end den risiko for VTE, der forbindes med graviditet og fødsel.
 
1 To epidemiologiske studier, der blev publiceret i 2009, et retrospektivt kohortestudie (Lidegaard et al.) og et case-kontrolstudie (van Hylckama Vlieg et al.) viste, at risikoen for venøs tromboemboli hos Yasmin-brugere lå mellem risikoen ved p-piller, der indeholder levonorgestrel (såkaldte 2. generations p-piller) og p-piller, der indeholder desogestrel/gestoden (såkaldte 3. generations p-piller).
Et prospektivt kohortestudie (EURAS) viste, at risikoen for venøs tromboemboli hos Yasmin-brugere var sammenlignelig med risikoen hos brugere af såkaldte 2. generations p-piller. Et yderligere prospektivt kohortestudie (Ingenix) viste en sammenlignelig risiko for trombose hos Yasmin-brugere og andre brugere af p-piller, herunder levonorgestrel.
 
Kilder:
Publication of EURAS data: Dinger, Jürgen et al.: The safety of a drospirenone-containing oral contraceptive: final results from the European Active Surveillance study on Oral Contraceptives based on 142,475 women-years of observation. In: Contraception, 75, 2007, 344– 354.
 
Publication of INGENIX data: Seeger, John et al.: Risk of Thromboembolism in Women Taking Ethinylestradiol/Drospirenone and Other Oral Contraceptives. In: Obstetrics & Gynecology, Vol. 110, No. 3, September 2007, 587 – 893.
 
Lidegaard publication: Lidegaard O, Lokkegaard E, Svendsen AL, Agger C. Hormonal contraception and risk of venous thromboembolism: national follow-up study. BMJ. 2009;339:b2890.
 
Van Hylckama Vlieg publication: Van Hylckama Vlieg A, Helmerhorst FM, Vandenbroucke JP, Doggen CJ, Rosendaal FR. The venous thrombotic risk of oral contraceptives, effects of oestrogen dose and progestogen type: results of the MEGA case-control study. BMJ. 2009;339:b2921.
 
Yderligere oplysninger fås hos:
Anna-Carin Stark, informationschef
Bayer Schering Pharma
Telefon: +46 732 096 471