Skriftstørrelse:
Klik for at skifte skriftstørrelse
Redskaber
Søg
Services
Profylaktisk brug af rekombinant faktor VIII forebygger ledlidelser hos unge drenge med hæmofili A
Den 17 september, 2007. I følge en ny skelsættende undersøgelse offentliggjort i New
England Journal of Medicine (NEJM) reducerer profylaktiske (forebyggende) infusioner af rekombinant
faktor VIII (rFVIII) risikoen for at børn med hæmofili A udvikler ledskader i forbindelse med
blødninger i leddene. Resultaterne fra den første og eneste randomiserede, prospektive
undersøgelse, som sammenligner profylaktisk
i behandling med episodisk behandling (behandling hvor man skønner der er et akut behov)ii af børn med hæmofili A, viste, at 93 % af børnene, som fik profylaktisk behandling
med rekombinant faktor VIII havde normale led i en alder af 6 år sammenlignet med kun 55 % i
gruppen, der fik episodisk behandling.
”Vores resultater viser for første gang, at profylakse, som er påbegyndt i alderen mellem 6
og 30 måneder, er effektiv i forebyggelsen af ledblødninger og bevaringen af ledfunktionen hos unge
drenge med hæmofili A. Disse resultater giver sundhedspersonalet – såvel som forældre til børn med
hæmofili A – solide oplysninger til vejledning om optimal behandling”, siger Marilyn Manco-Johnson,
MD., den ansvarlige læge for undersøgelsen og leder af Mountain States Regional Hemophilia and
Thrombosis Center ved University of Colorado at Denver and Health Sciences Center.
Ledskader forårsaget af gentagen blødning i leddene – oftest omtalt som hæmofiliarthropati –
er en af de mest invaliderende og omkostningstunge konsekvenser af hæmofili A. Det kan resultere i
langvarig inflammation og nedbrydning af leddet og i sidste ende føre til tab af mobilitet.
iii Tidligere retrospektive patientundersøgelser har dog antydet, at regelmæssige,
forebyggende infusioner af faktor VIII, som er blevet givet til unge patienter, før de udvikler
permanente ledskader, kan reducere risikoen for hæmofiliarthropati.
iv,v Den randomiserede, kontrollerede, kliniske undersøgelse, som er blevet
offentliggjort i NEJM giver det indtil nu bedste medicinske bevis for forskelle i ledudvikling i
forbindelse med profylaktisk og episodisk behandling.
En undergruppe af patienterne i undersøgelsen blev identificeret med ledskader på trods af
fravær eller lav forekomst af tydelige blødninger i disse led. Forskerne foreslår, at subkliniske
blødninger – blødninger, som er asymptomatiske og ofte ikke opdages – spiller en rolle i
udviklingen af ledskader. Man forestiller sig, at subkliniske blødninger kan forebygges gennem
profylaktisk infusion.
Tidlige tegn på ledskader blev opdaget i undersøgelsen ved brug af avanceret
magnetresonansundersøgelse (MRI). Det sidste år, hvor patienterne deltog i undersøgelsen (ved
omkring 5 eller 6 års-alderen), var led- og bruskskader signifikant større hos den episodiske
gruppe sammenlignet med den profylaktiske gruppe.
Deltagerne i den 5-årige kliniske undersøgelse, kendt som ”Joint Outcome Study”, anvendte
produktlinjen Kogenate
®, en rekombinant faktor VIII-behandling til behandling af hæmofili A.
Multicenterundersøgelsen involverede 15 akademiske og større behandlingsinstitutioner fordelt på
hele USA og inkluderede samarbejde med Centers for Disease Control and Prevention og National
Institutes of Health.
Referanser:
iProfylakse – Regelmæssige, kontinuerlige infusioner til forebyggelse af
blødningsepisoder og udviklingen af ledlidelser.
iiEpisodisk behandling ved behov – behandles på tidspunktet for og imod en blødning.
iiiManco-Johnson M, et al. Children with hemophilia.
Seminars in Thrombosis and Hemostasis. 2003; vol. 29, number 6: 585-594.
ivNilsson IM, et al. Twenty-five years' experience of prophylactic treatment in severe
haemophilia A and B.
J Intern Med 1992; 232:25-32.
vManco-Johnson M, et al. Results of secondary prophylaxis in children with severe
hemophilia.
Am J Hematol 1994; 47: 113-117.
For yderligere information kontakt venligst:
Anna-Carin Stark, Communication Manager
Bayer Schering Pharma
Tfn: +46 8 580 223 49, +46 732 096 471
e-post:
anna-carin.stark@bayerhealthcare.com