Ulcerøs colitis

Ulcerøs colitis er en kronisk tarmsygdom, der optræder som inflammation i tyktarmen og medfører sår på og blødninger fra slimhinden. Sygdommen rammer typisk i alderen 15-35 år. Sygdomsforløbet kan ikke forudsiges – nogle patienter oplever kun et par anfald, mens andre får gentagne anfald.

Inflammationen opstår, når kroppens immunforsvar begynder at angribe vævet. Sygdommen optræder i anfald, der som regel bliver mere alvorlige i takt med, at betændelsen spreder sig. Inflammationsprocessen kan ikke undgås fuldstændigt, men der kan indsættes en forebyggende behandling.

Symptomer og diagnose
Sygdomsforløbet er meget forskelligt fra patient til patient. Under et anfald kan symptomerne optræde som diarré med blodig og slimet afføring, mavesmerter, behov for gentagne toiletbesøg, smerter i muskler og led, træthed og vægttab.

Symptomerne er i vid udstrækning afhængige af, hvor meget betændelsen har bredt sig. Hos nogle patienter er betændelsen begrænset til endetarmen, hvilket giver forholdsvis milde symptomer. Hos andre er den nederste del af tyktarmen også påvirket, og hos nogle er hele tyktarmen angrebet.

Diagnosen stilles ved hjælp af rektoskopi eller en fiberoptisk undersøgelse af den nedre del af tyktarmen og endetarmen. Lægen tager derudover vævsprøver fra slimhinden for at påvise, om der er tale om ulcerøs colitis. En fiberoptisk undersøgelse af hele tarmen (koloskopi) eller en røntgenundersøgelse med kontrastmiddel er nødvendig for at fastslå sygdommens omfang. Blodprøver er vigtige for at vurdere inflammationens styrke, og om der er tale om blodmangel (anæmi).

Årsager
Det er endnu ikke klarlagt, hvad der udløser sygdommen. Der er teorier om, at det kan være immunologiske faktorer og en kombination af arv, miljø og kost. Stress kan være en medvirkende årsag til både sygdomsdebuten og nye anfald, men det er ikke altid tilfældet. Kosten kan have en vis betydning, og man bør især undgå mejeriprodukter, når sygdommen er aktiv.

Behandling
Behandlingen består ofte af tabletter og lokal behandling, når sygdommen er aktiv. I de fleste tilfælde bør behandlingen med inflammationshæmmende lægemidler fortsættes i sygdommens inaktive perioder.

Sygdommen kan ofte mildnes med medicinsk behandling, men kirurgi kan komme på tale i visse alvorlige tilfælde, og i så fald bortopereres hele tyktarmen.