Behandlingsområder
Hæmatologi og kardiologi
Inden for dette område har vi lægemidler til behandling af kredsløbsforstyrrelser og hjertekarsygdomme. Vi er desuden en af verdens førende inden for behandling af blødersygdommen Hæmofili A.
Onkologi
På onkologiområdet har vi lægemidler til behandling af massive tumorer i nyre og lever. Vi har desuden lægemidler til behandling af visse former af leukæmi og lymfom – fx kronisk lymfatisk leukæmi og non-Hodgkins lymfom.
Kvinders sundhed
Et af Bayer Schering Pharmas største områder er kvinders sundhed, og vi er global markedsleder inden for hormonelle præventionsmidler. Bayer Schering Pharma har desuden lægemidler til behandling af kraftige menstruationer og problemer i forbindelse med klimakteriet.
Mænds sundhed
Bayer Schering Pharma forsker inden for andrologi – dvs. mænds kønsfunktioner og sundhed. Vi er global markedsleder inden for behandling med testosteron samt en af verdens førende inden for behandling af erektil dysfunktion (ED).
Neurologiske sygdomme
Inden for dette område har vi lægemidler til behandling af den neurologiske sygdom multipel sklerose (MS). Lægemidlet var det første, der blev godkendt til behandling af MS, og det er også godkendt til behandling tidligt i sygdomsforløbet.
Billeddiagnostik og kontrastmiddel
Bayer Schering Pharma er global markedsleder inden for kontrastmidler til MR-scanninger og en af verdens førende inden for kontrastmidler til traditionel røntgen- og CT-undersøgelser (Computed Tomography). Vi er desuden pioner inden for MRA (Magnetic Resonans Angiography).
Øvrige lægemidler
Bayer Schering Pharma har lægemidler til behandling af forskellige infektionssygdomme, type 2 diabetes og tarmsygdommen ulcerøs colitis. Derudover har vi lang erfaring med forskning inden for behandling af forskellige hudsygdomme.